Om Mig

Parterapeut og Sexolog Freja Fabrin Freja Fabrin

Mit livsformål er at hjælpe mennesker med at stå stærkere i sig selv og leve i kærlig relation til sig selv og andre.

Jeg arbejder som parterapeut og sexolog. I mine sessioner har jeg især fokus på at dykke ned i de ubevidste mønstre som vi har med os fra vores opvækst, som er styrende og ødelæggende for vores relationer og vores liv.

Først når vi bliver bevidste om de overbevisninger og strategier der styrer os, så bliver vi i stand til at tage ejerskab for dem og udvikle sunde strategier, som gør det muligt at udleve det, som vi virkelig længes efter. Det er en livslang rejse og den er hele livet værd.

Jeg er vokset op i et meget utrygt og tyranniserende hjem med meget kaos og mange konflikter. Der var ikke var plads til mig, min mening og naturlige udtryk. Som voksen kunne jeg ikke finde ud af at sætte grænser og var ovre i alle andres behov og følelser, hvilket gjorde at jeg ikke kunne mærke hvad jeg selv havde brug for. Min egen udviklingsrejse har været livsvigtig for mig. Hvis jeg ikke havde fulgt min længsel, nysgerrighed og intuition, havde jeg ikke overlevet og været istand til at skabe et harmonisk, kærligt og berigende liv og ægteskab, som jeg har i dag.

Uddannelse

På min udviklingsrejse gennem de seneste 20 år har jeg været en del af adskillige tantra-skoler og deltaget i mange forskellige terapi-kurser. Samtidig har jeg uddannnet mig til Zen coach (Non-Violent Communication), terapeut indenfor primal-terapi, mindfullness guide,sexolog med speciale i intimitet, tantra og kunsten at give sig hen.

Jeg har taget Jytte Vikkelsøe’s parterapeut-uddannelse, der bygger på teorien i hendes bog “Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte”. I den forbindelse har min mand og jeg selv været igennem Jytte Vikkelsøe’s parterapiforløb. Udover det underviser jeg på sexologskolen hos Joan Ørting i tantra, sensualitets træning og kvindens seksualitet, og jeg faciliterer workshops for kvinder og par retreats sammen med min mand Bjørn.