Få et bedre, dybere og mere nærværende sexliv

Private guidede sessioner for par med fokus på nærvær, lyst, polaritet og levende kontakt

Plads til lyst, leg og intimitet

 

Mange mennesker kommer til at tro, at god sex handler om teknik, præstation eller om at nå et bestemt mål.
Men for mig starter et godt og levende sexliv et helt andet sted.

Det starter med at sætte farten ned.
Give slip på forventningerne.
Og begynde at være mere nærværende med sig selv og hinanden.

Når vi hele tiden prøver at opnå noget, præstere eller gøre det “rigtigt”, så spænder kroppen ofte op. Vi kommer væk fra kontakten og ned i hovedet.
Men når vi tør sænke tempoet og være til stede i nuet, så kan der opstå noget andet. Mere spontanitet. Mere leg. Mere lyst. Mere connection.

Ingen kroppe er ens.
Vi tænder forskelligt. Åbner os forskelligt. Har forskellige behov, grænser og længsler.
Derfor handler intimitet også om nysgerrighed. Om at gå på opdagelse sammen, lytte til hinanden og mærke efter undervejs.

For mig må sex og intimitet også gerne være levende og uperfekt.
Der må gerne være latter. Lyde. Akavede øjeblikke. Ømhed. Erotiske spændinger. Stilhed.
Det behøver ikke være så alvorligt hele tiden.

Samtidig kræver det ofte både mod og tryghed at give slip og overgive sig til et andet menneske.
At vise sin sårbarhed. Udtrykke sine behov og ønsker. Og nogle gange guide hinanden lidt i stedet for at forvente, at den anden bare ved det.

Feedback behøver ikke være kritik.
Det kan også være en hjælp til at skabe mere nydelse, mere kontakt og et bedre samspil.

Vi har alle et ansvar for at være med til at skabe et trygt og levende rum, hvor lyst, intimitet og connection kan få lov til at vokse.

Min erfaring

Jeg har arbejdet med relationer, nærvær, krop og intimitet i mange år – både gennem terapi, parterapi, kropsligt arbejde, undervisning og som uddannet sexolog.

Jeg har også mange års erfaring med tantra og har undervist i tantra, seksuel frigørelse, polaritet, maskulin og feminin energi, lyst, skam, seksuelle fantasier, berøring, massage, dominans og overgivelse, erotiske sprog og kvindens orgasme.

For mig handler det dog ikke om dogmer eller om at gøre tingene “rigtigt”. Jeg bruger det jeg har lært gennem årene på en jordnær, tryg og levende måde, hvor der er plads til både nærvær, leg, sårbarhed, nysgerrighed og erotiske spændinger.

Hvad kan I forvente

Mange par længes efter mere nærvær, frihed, leg og levende intimitet, men oplever samtidig usikkerhed, præstation eller frygten for ikke at være gode nok.

Derfor guider jeg jer stille og roligt til at sætte tempoet ned, skabe mere tryghed og mærke mere kontakt med jer selv og hinanden.

Vi arbejder blandt andet med:

• nærvær og connection
• kommunikation og ærlige ønsker
• polaritet og erotisk energi
• berøring og massage
• tillid, overgivelse og grænser
• lyst, leg og spontanitet

Mange mennesker er samtidig blufærdige eller har svært ved at åbne sig i grupper sammen med andre. Derfor foregår sessionerne privat kun for jer som par, hvor jeg guider jer i trygge og fortrolige rammer.